For Fuld Blæs - det regionale orkesterstævne for blæsere

Vi opfordrer musikskolens elever til at deltage i For Fuld Blæs, og vi har besluttet at betale deltagergebyret, så det ikke koster ekstra for eleverne at være med – ligesom tilfældet er med musikskolens øvrige sammenspilstilbud.

For Fuld Blæs er et ca. 60 mand stort stævneorkester/harmoniorkester for musikskoleelever fra Nordsjælland og Region Hovedstaden og andre interesserede.

Alle, der spiller et træblæser- eller messingblæserinstrument, har spillet mindst ét år og spiller efter noder, er velkomne til at deltage i stævnet. Stemmerne er i forskellige sværhedsgrader, så der er udfordringer nok for alle.

Prøverne, der som regel er om lørdagen, finder sted på Allerød Musikskole, Lyngevej 198, 3450 Lillerød.

Orkestret spiller ved Musikskoledage i Tivoli og til en stor nytårskoncert i Allerød Musikskole med en kendt solist. Hvert andet år tager orkestret på en koncertrejse til udlandet.

Prøve- og koncertdatoer og tilmelding finder du på hjemmesiden her: 

For Fuld Blæs