Hvor gammel skal jeg være for at begynde?

Mange af vores hold er tiltænkt en bestemt aldersgruppe eller et bestemt klassetrin, og det vil ofte kunne aflæses direkte af holdets titel. I andre tilfælde fremgår det af beskrivelsen.

I omtalen af alle instrumenterne har vi anført en startalder. Det skal forstås som en anbefaling, men da børn er forskellige både fysisk og mentalt, kan der være individuelle grunde til at starte tidligere eller senere. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte musikskolen. Vi har stor erfaring i at rådgive angående valg af instrument.

tidlig start

For langt de fleste instrumenter er der ingen særlige udfordringer i at starte i 3. klasse. Ønsker barnet at starte tidligere, er disse instrumenter særligt velegnede: Violin og cello (fra 0. klasse - evt. tidligere) og blokfløjte (fra 1. klasse). I mange tilfælde går det fint at starte på tværfløjte, klarinet og accordeon/harmonika fra 2. klasse.