Minirock sommerafslutning

Minirock sommerafslutning

Lørdag 22. juni klokken 13.00-14.15. Aulaen, Johan Mantzius Vej 3, Birkerød. Fri entré.

Musikskolens yngste rockdivision og Thomas Ulrik Larsen ønsker god sommer

 

3. og 4. klassernes Minirock- og Juniorrock hold spiller os til sommerferie i den hyggelige Aula på Johan Mantzius Vej 3. Vi skal både høre blues, Bamses Venner, Nirvana, filmmusik til film, der endnu ikke er lavet, en drabelig selvskrevet sang om rotter i huset og meget andet. 

De unge musikere på 9-11 år får også besøg af Jonathan og Ulrik, som gik til Minirock for mange år siden, og som i dag er kommet langt med musikken. Ulrik starter snart på Sankt Annæ Gymnasiums MGK-uddannelse på guitar, og Jonathan er Halvvejs gennem sin uddannelse som musiker med elbas som hovedfag på Berklee College of Music i Boston. De tidligere Minirockere spiller for os og fortæller lidt om deres musikerliv og om, hvorfor det bliver ved at være sjov at bruge masser af tid og krudt på musik.