Oplev julens stemningsfulde koncerter

Oplev julens stemningsfulde koncerter

Vi lægger os i selen for at bidrage til den søde julestemning med hele 11 varierede og inspirerende koncerter indenfor de første to uger i december - alle er velkomne og der er fri entré!

Vi inviterer traditionen tro indenfor til en række koncerter i december, ikke mindst vores årlige store Julekoncert på Nærum Gymnasium med orkestre og ensembler.

Vi åbner juletræstændingen på Majpladsen i Birkerød søndag den 2. december med jule-verdensmusik kl. 15.00, og de følgende 14 dage byder vi på en række forskellige interne og eksterne arrangementer i Rudersdal Kommune. Du kan bl.a. høre blokfløjteensembler og Rudersdal Harmonietta, der spiller til Julemarked i Gl. Holte Kirke, og du kan være med til Klaver Jul, Guitar Jul og Sax Jul – eller hvad med en hyggelig Jule-soirée i Mantzius?

Vil du opleve en særlig julestemning og smuk akustik i skønne omgivelser, kan du også nyde vores koncerter med kammermusik i Bistrup og Holte kirker.

Koncerterne varer som regel en times tid. Der er fri entré, og ingen tilmelding. Find arrangementer og detaljer under Musikskolens Koncerter her på siden, eller på

Oplev Rudersdal​

Vi glæder os til at se dig!