Publikum vælter ind til RUDERSDAL SYNGER

RUDERSDAL SYNGER er det fællessangsprojekt, som musikskolen startede i samarbejde med bibliotekerne i efteråret 2019. Det foregår på Hovedbiblioteket den sidste tirsdag i hver måned kl. 19. Det er helt almindeligt, at der kommer 80-100 mennesker for at synge sammen.

Musikskolelærerne Marianne Næsby og Kirsten Holmen står for musikken, mens Cæcilie Helmer Madsen fra biblioteket fortæller om sangene. Der er planlagt et program, hvor nogle af musikskolens elever kommer og spiller med, men der er også mulighed for, at publikum selv kan ønske sange på stedet.

RUDERSDAL SYNGER helt frem til 26. maj 2020, så du kan nå at være med – mangegange. Kom og oplev den gode stemning og få genopfrisket sangglæden!

Mandag den 4. maj – 75-årets for Danmarks Befrielse – bliver en helt særlig aften med alsangsarrangementer over hele landet. Musikskolen deltager i den store alsang i Mantzius denne aften. Mere information følger.