"Sådan var det også i halvfemserne"

"Sådan var det også i halvfemserne"

Guitaraften med musik fra slutningen af forrige århundrede. Fredag 21. juni klokken 19.00-20.30. Aulaen, Johan Mantzius Vej 3, Birkerød. Fri entré.

Thomas Ulrik Larsens guitarelever og sammenspilshold lukker af for denne sæson med en aften i 1990'ernes tegn. 

Et årti, hvor guitaren vendte tilbage til popmusikken efter nogle år i skyggen af samplere og synthesizere. Genhør sange som Torn, Everybody Hurts, Weather With You, Come As You Are, Under The Bridge og Don't Look Back in Anger. Aftenen bliver også lejlighed til at mindes nogle af de kunstnere, vi mistede (Freddie Mercury, John Denver og Frank Zappa) og til at høre numre fra bands, der gjorde comeback i 90'erne (Malurt og Shu-bi-dua).